Krav til Oaks Cheerleaders Udøvere

Der er nogle få krav til vores udøvere, som forældre og udøvere skal være bekendte med.

Opfyldes disse krav ikke, er det ikke muligt for udøveren at deltage i konkurrencerne i løbet af året.

  • Sko

Alle Cheerleaders skal eje de såkaldte “cheer-sko”. Disse er af mærket Nfinity og kan købes hos CheerGear.dk.

Vi foreslår at flyers køber Nfinity Evolution og at baser og bagspotter køber Nfinity Vengeance.

  • Uniform

Det er obligatorisk at eje sit holds uniform inden første konkurrence. Er dette ikke muligt, kan klubben lave aftale med udøver/forældre angående leje af uniform.

  • Licens

Licens er en obligatorisk  årlig betaling på 200kr der gør vores udøvere til lovlige cheerleaders. Det er ikke tilladt at deltage i konkurrencer hvis ikke man har sådan en. Dette er en årlig opkrævning OAKS sender ud til forældre/udøvere. Ønsker udøver ikke at deltage i konkurrencer er licens ikke nødvendig, der skal dog laves aftale med trænere angående dette.

  • Kontingent

Der skal betales et halvårligt kontingent på 600kr. (peewee) eller 900kr. (junior) pr. udøvere. Der bliver sendt opkrævninger ud til forældre/udøvere. Det er ikke muligt at deltage i træninger eller være en del af OAKS Cheerleaders uden betaling af kontingent, hvis man har opbrugt sine tre prøvetræninger.

  • Træninger

Vi forventer at vores udøvere så vidt muligt dukker op til alle træninger – både faste træninger såvel som ekstra træninger. Vi kommer med tidspunkter på ekstra træninger for hvert enkelt hold i bedst mulig tid og alle forælder og udøvere vil blive informeret. Oaks Cheerleaders har et opvisningshold samt et konkurrencehold og det er derfor vigtigt vores udøvere deltager aktivt i træningerne, så alle på holdet kan føle sig tilfredse med udkommet. Dette er en regel vi tager i forhold til både udøvere og trænere.

Sygdom er selvfølgelig i orden, men skal meldes til trænere senest 1 time før træningens start. Er det muligt for en skadet eller syg udøver at komme til træningen og kigge på, beder vi om dette. På denne måde er udøveren opdateret på holdets fremgang, uden at deltage fysisk.