Hvad er Cheerleading?

Cheerleading er en fantastisk sjov og hård holdsport der kræver disciplin, tillid, styrke og vilje.

I Oaks Cheerleaders stræber vi efter at opbygge dette hos vores udøvere samtidig med de skaber et livsvarigt venskab til deres holdkammerater.

Tilsammen er det jumps, tumbling, dans, råb og stunts der skaber cheerleadingsporten.

Jumps er de forskellige hop der kan indgå i en rutine såsom toetouch,pike, hurdle mm.

Tumbling er vores springdel. Her træner vi spring såsom vejrmøller, arabere, walkovers, flik mm.

Dansen består af forskellige flotte og specielle bevægelser sammensat som giver lidt ekstra sjov til rutinen.

Råbet er noget af det Cheerleading er mest kendt for. Her råber vores udøvere Oaks råb sammen med noget dans, jumps osv.

Stunts er bla. vores pyramider som Cheerleading også er kendt for. Det er den del af sporten hvor vi kaster vores flyets i luften og laver en masse flotte ting i luften.